Glem ikke dig selv og dine (læse)behov i en travl hverdag

Ja, jeg ved det godt. Det kan være svært at sætte sig selv og sine behov først i travl hverdag som karrierekvinde, hustru og mor. Eller rettere: Det var svært – lige indtil jeg opdagede lydbogen.

Morgen

Du kender det sikkert. Vækkeuret ringer klokken alt for tidligt. Børnene skal op og i skole. Madpakkerne skal smøres, Okay, de skulle være smurt i går, men det noget du ikke, ligesom du heller ikke nåede det i forgårs. Summasummarum: Om morgenen kører du og din mand eller kæreste på autopilot, for der er rigtig meget, der skal nå. Dit eneste frirum er på vej på arbejde i bilen. Du kunne godt sidde at lave mentale lister over alt det, som du skal nå, men det gør du ikke. Du kobler fra. Du hører lydbog, Det gør jeg i hvert fald, for jeg har altid elsket at læse, men efter at jeg har fået mand og børn, er der ligesom bare ikke timer nok i døgnet. Nå, jeg skal videre på arbejde.

Eftermiddag

Som afdelingsleder føler jeg, at jeg er nødt til at gå foran med et godt eksempel, men endelig er kl. 16.45, og jeg slipper fri. Faktisk ender klokken med at blive 16.55, fordi en af mine kolleger hiver fat i mig. Han har glemt, hvilken bog vi skal læse til vores næste møde i firmabogklubben. Jeg elsker at være med. Det giver et godt sammenhold på arbejdspladsen  at være med i en læseklub. Jeg får læst – eller hørt – nogle bøger, som jeg ikke ellers ville have hørt. Vi er meget forskellige, så vi kan sjældent blive enige om næste måneds læseoplevelse. Her er Bogeksperten.dk en stor kilde til lnspiration. Siden har et  bredt udvalg, og det er dejligt. Lige om torsdagen har jeg bare ikke rigtig tid til smalltalk med mine kolleger.  Jeg har nemlig en aftale med en vis stepmaskine i det lokale  fitnesscenter. Som en kendt politiker engang sagde: “Et had-kærlighedsforhold-forhold – bare uden kærlighed”. Det er godt for mig, og jeg skal passe på vægten. Hvem skal ikke det? Det bedste ved, at jeg tvinger mig selv til at have en fast aftale med en stepmaskine er dog, at jeg kan høre lydbøger samtidig. En dejlig oplæsningsstemme kan virkelig få en time i fitnesscentret til at føles som ti sekunder. Jeg har så også været ude for dårlige oplæsere, og så føles en time lige pludselig som ti timer. Det er røvkedeligt.

Aften

Hjem, kære hjem. Ungerne er trætte, og det er jeg også. De skal dog lige have hjælp til et par lektier. Min mand og jeg deler heldigvis madlavningstjansen imellem os. Heldigvis deler vi også passionen for at læse, og ingen af os har rent faktisk tid til at læse, så hver aften streamer vi en god lydbog. Vi har et køkkenalrum, så mens min mand eller jeg laver mad, kan den anden hjælpe ungerne med regnestykkerne. Det er supergodt. Der er intet så afstressende som at lytte til en lydbog, når man laver mad. Prøv det

Sengetid

Åh, hvor er det rart at lægge sig ned på puden efter en lang dag. Min mand har allerede købt en enkeltbillet til drømmeland, men jeg kan ikke rigtig sove. Det ender med, at jeg må tænde for en lydbog. Jeg ved, at mit vækkeur vil ringe klokken alt for tidligt i morgen, ligesom det gjorde i dag. Det gør dog ikke så meget. Jeg er bare så glad for, at jeg har nået så meget og samtidig dyrket min passion. Det er vildt så mange fordele, der er ved lydbøger. Det er en opløftende tanke, og til lyden af en god bog falder jeg omsider i søvn.

Godnat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *